Det skjulte vandforbrug
Når vi tænker på vores vandforbrug, er det for det meste det vand, vi bruger i køkkenet og på badeværelset, vi tænker på. Dette vandforbrug ligger i Danmark på cirka 130 liter pr. person pr. dag.
De færreste er klar over, at vi indirekte bruger store mængder vand, når vi køber et produkt eller en service, om det er et par bukser eller en bøf. Det er fordi, der indgår et stort vandforbrug i produktionen af alle produkter.
For hver liter vand, vi bruger i hjemmet, forårsager vi faktisk et forbrug på 20 liter vand på produktionen af de varer, vi køber. To tredjedele af dette forbrug kommer fra udlandet, ofte fra lande med meget sparsomme vandressourcer.
Et glas mælk har fx et skjult vandforbrug på 150 liter, en t-shirt 2.700 liter og et kg oksekød 15.500 liter!
Se flere tal for skjult vandforbrug
Når vi smider ting ud og køber nyt, har det en konsekvens for vores samlede vandforbrug, fordi produktionen af varer forårsager vandforbrug. Så når du følger rådene for at reducere affaldet, sparer du også på dit store indirekte vandforbrug.


