Loppemarked i Valby

Kom til loppemarked lørdag den 13. november mellem kl. 9 og 14 i Margrethekirken, Kirsebærhaven 10, 2500 Valby.

KFUM spejderne i Vigerslev Gruppe afholder hvert år et loppemarked for at indsamle penge til spejdergruppen og dermed sikre billige aktivitetstilbud til de unge i området.

Loppemarkedet består af en bred vifte af indsamlede godter fra lokalområdet, og der vil være mulighed for at gøre gode fund i porcelæn, diverse køkkenting og lignende, bøger, legetøj samt tøj og sko.

Alle er velkomne til at kigge forbi og gøre et kup, mens man støtter et godt formål - der er gratis adgang!

Desuden har vi et lille hyggeligt cafeteria som både sælger the/kaffe og kage samt frikadeller og flæskesteg til frokost.

Se gerne gruppens hjemmeside for mere information: http://www.vigerslevgruppe.dk/loppemarked.