Om kampagnen
Kampagnen ’Brug mere – spild mindre’ skal få os til at begrænse vores affaldsmængder.
Gennem enkle handlinger i dagligdagen kan vi gavne miljøet, spare ressourcer, og der er også penge at spare.
Vi kan købe kvalitetsvarer, bruge tingene mere og længere og reparere dem i stedet for at smide ud og købe nyt.
Derfor hedder kampagnen Brug mere – spild mindre. Vi kan også købe brugt, sælge, bytte eller forære vores ting væk. På den måde får de længere liv, og mange får glæde af dem.
Kampagnen indeholder seks råd til at begrænse affald – råd som er lette at følge i hverdagen.
Kampagnen omfatter også loppemarkeder og byttearrangementer, hvor alle opfordres til at dele, bytte, reparere brugte ting eller forære dem væk. Der sættes desuden fokus på, hvordan vi kan begrænse madspild. Du kan læse mere om både madspild og jul med mindre spild og større glæde senere på året her på siden.
Det er Miljøstyrelsen, der står bag kampagnen. Kampagnens praktiske udførelse varetages af Operate, mens Copenhagen Resource Institute leverer baggrundsmateriale med data og beregninger.
Se også:


